Home

Red dyr - Dyrebefrielse

 

Tingsliggørelsen af dyr og antallet af mishandlinger og drab på dyr har aldrig været større

Det er ubehageligt at være vidne til visse mediers ureflekterede forargelse over de unge mennesker fra Dyrenes Befrielses Fronts aktioner.
De unges aktioner er jo blot en konsekvens af samfundets legale men dybt umoralske og tragiske misbrug af vore levende og følende medskabninger, dyrene.
Jeg føler mig inspireret til at præsentere nogle nye hadeobjekter for disse medier.


Richard Wagner, komponist og vegetar: "Dyreforsøgsudøverne må skræmmes - direkte skræmmes, og de skal se mennesker rejse sig imod dem med stokke og
knipler. Vanskelighederne og udgifterne må ikke tage modet fra os".

Romain Rolland, forfatter, Nobel-prismodtager og vegetar: "Hver eneste dag bliver tusinder af dyr slagtet til ingen nytte.... Det skriger på hævn over hele menneskeheden. Hvis der er en gud, og han tillader dette, da skriger det på hævn over Gud."

Isaac Bashevis Singer, forfatter, Nobel-prismodtager og vegetar: "Så længe menneskeheden fortsætter med at udgyde dyrs blod, bliver der ikke fred på jorden. Der er kun et lille skridt fra at kunne dræbe dyr og udvikle gaskamre a la Hitler og koncentrationslejre a la Stalin." "Mennesker siger ofte, at mennesker altid har spist kød, som om at det skulle være en retfærdiggørelse til at fortsætte denne praksis. Ifølge den logik skulle vi heller ikke forhindre mennesker i at dræbe hinanden, når de også har gjort det siden tidernes morgen."

Mahatma Gandhi, statsmand, filosof og vegetar: "Dyreforsøg er den mest afskyelige af alle afskyelige forbrydelser, som mennesket i dag begår mod Gud og hans skabninger."

Albert Einstein. videnskabsmand, Nobel-prismodtager og vegetar: "Liv er helligt. Det betyder, at liv har en overordnet værdi og i forhold til det, er alle andre værdier underordnede."
Leonardo da Vinci, maler, skulptør, opfinder og vegetar. "Jeg har fra en tidlig alder givet afkald på at spise kød. Der vil komme en tid, hvor man vil betragte mord på dyr, på samme måde, som man i dag ser på mord på mennesker."

 Drømmen om et samfund med humanisme og human adfærd overfor vore medskabninger er ikke ny, men tingsliggørelsen af dyr og antallet af mishandlinger og drab på dyr har aldrig været større. Det kalder på handling.

 

 

Home