Det er uhyggeligt, at opleve sin egen art sprede så meget død og ødelæggelse i verden. Alle de stakkels køer, som mennesker i hæmningsløs grådighed har fodret med jordiske rester af deres egen art. Afsløringer af grov tortur på køer og kalve i den belgiske slagteriindustri. Stakkels ødelagte forpinte søer, der efter at være udtjente som fødemaskiner, bliver sendt på den sidste pinefulde rejse til udenlandske slagterier for at presse de sidste par ører ud af deres kroppe. Kyllinger, der er deformerede og som næsten ikke kan bevæge sig i de trange bure blot for at forbrugerne kan æde sig tykke bag ørerne for 5 til 150 kr. I forsøgsdyrsindustrien bliver dyrene sultet, brændt, skåret, forgiftet. ja nogle dør ved gud med lokums rens i venerne.

Politikerne har i handling vist, at de er hamrende ligeglade med dyrene og det lige fra betonvenstrefløjen til den liderlige liberalisme. Den eneste reelle uoverensstemmelse, der er mellem partierne er ikke om rovdriften, det er, om hvem der skal dele byttet.

Men et samfund er nu engang ikke stærkere end dets svageste led. Der kommer flere og flere mennesker – især unge – der føler vrede og afsky over den måde de allermest uskyldige i blandt os bliver behandlet, og som ikke vil finde sig i det længere.

Ifølge den tjekkiske forfatter Milan Kundera har menneskeheden lidt et fundamentalt og ødelæggende sammenbrud, fordi vi har afsløret os selv i forholdet til dem der er overladt til vores nåde og barmhjertighed, de retsløse og magtesløse – dyrene.