En udvidelse af kærlighedsbudskabet

 

Vi er mange, der undrer os over de danske præster og biskoppers tavshed, hvad angår det hensynsløse misbrug af dyrene i det industrialiserede landbrug og i forsøgslaboratorierne.
De herrer og damer præster og biskopper burde ligesom flere af deres kollegaer i udlandet føle sig kaldet til, at hæve stemmen i protest over den skændige tingsliggørelse af vore medskabninger dyrene, der sker i storhedsvanviddets og grådigheden hellige navn.
Den engelske kardinal John H. Newmann skrev ”grusomhed mod dyr er, som om mennesket ikke elsker Gud”. Den tyske professor i filosofi og teologi Johannes Ude mente heller ikke, at medfølelsens cirkel kun skulle omfatte menneskene. Han skrev: ”En gud, der kunne godkende dyreforsøg, ville skræmme mig umådeligt. Hvis kristen etik tillod dyreforsøg, så ville jeg vende kristendommen ryggen.”
En dansk biskop har dog for nylig løftet sin røst om dyr/menneske relationen – det har desværre ikke været for at advare mod krænkelsen af skaberværket, men for at advare mod en menneskeliggørelse af dyr, som biskoppen mener kan blive konsekvensen, når nogle mennesker ikke ønsker, at liget af deres afdøde familiemedlem – af en anden art – ikke skal ende på lossepladsen, men i stedet får det kremeret.
Biskoppen er ligesom mange andre kristne mere inspireret af Descartes end af  Frans af Assisi. Hans hellighed kunne have gavn af, at læse den canadiske teolog Gary Kowalskis vidunderlige bog Goodbye Friend. Kowalski beskriver det dybe venskab mennesket kan have med et individ fra en anden art og den store sorg det er, når vennen går bort.
At nedgøre det fantastiske og mystiske venskab, der kan opstå mellem dyr og menneske er uvidende og arrogant. Forestillingen om at menneskets venskab med et individ fra en anden art ikke har mening og værdi i sig selv, men blot er et substitut for menneskeligt samvær, er et udtryk for en egenskab, som psykologen Sigmund Freud kaldte ”human megalomania”. Han beskrev det således ”et menneskeligt storhedsvanvid, hvor mennesket som herskerart tildeler sig selv en udødelig sjæl, nægter andre arter, at besidde følelser og forstand og gør krav på guddommelig herkomst, der gør det muligt at tilintetgøre fællesskabsbåndet mellem mennesket og dyrene.
Den engelske professor i teologi Andrew Linzey har i bogen Animal Theology forsøgt, at skabe et modbillede til den skræmmende og frastødende beskrivelse af menneske/dyr relationen i Genesis.
Teologen Linzey mener, at kærlighed til vore medskabninger dyrene er en udvidelse af kærlighedsbudskabet. At der visse steder i biblen udtrykkes ringeagt for dyr, homoseksuelle og kvinder siger jo intet om Gud, men kun at de personer der har skrevet biblen, var mennesker og derfor begrænsede.
De danske præster og biskopper er ikke mere forpligtede end alle andre mennesker til at protestere mod den krænkelse af skaberværket der finder sted. Men i en tid, hvor ydmyghed, uselviskhed og fordybelse er blevet fremmedord og selvovervurdering, grådighed, egoisme og overfladiskhed er blevet de ledende kræfter, ville det være rart, at høre et lille pip fra de hellige i Danmark.