Home

Se filmen Lethal Medicine

Se også filmen STOP VIVISEKTION

 

JAVIER BURGOS OG HOORIK DAVOUDIAN

 

Dødsensfarlig Medicin

 

Dansk oversættelse af teksten til filmen Lethal Medicine

 

 

SOLVEIG WAGNER

INITIATIV TIL AFSKAFFELSE AF DYREFORSØG

1998

 

Dødsensfarlig Medicin

 

 

Dansk oversættelse af teksten til filmen Lethal Medicine

 

Lethal Medicine

Skrevet, produceret og instrueret af Javier Burgos og Hoorik Davoudian

 

 

Copyright The Nature of Wellness (Supress Inc.)

1997 1998

 

Copyright for Danmark

Burgos, Davoudian og Wagner

ADVARSEL

Der er copyright på Lethal Medicine, og rettighederne er beskyttet af den internationale lov om ophavsrettigheder.

Hvis man bruger afsnit af filmens optagelser, ændrer filmens indhold på nogen måde og/eller tager kopier deraf uden forud at have fået en skriftlig autorisation fra SUPRESS Inc./The Nature of Wellness, er der tale om over-trædelse af loven om copyright. Denne tekst er alene beregnet til undervis-ningsformål.

Udgivet på dansk af

SOLVEIG WAGNER
INITIATIV TIL AFSKAFFELSE AF DYREFORSØG
BØGEVANGEN 13
9330 DRONNINGLUND

 

 

Dødsensfarlig Medicin

 

EMBLEM PÅ SKÆRMEN

I de sidste halvtreds år er der gjort en aldrig før set anstrengelse for at få over-bevist millioner af mennesker om, at dyreforsøg "redder menneskeliv". – Hensig-ten med denne dokumentarfilm er at tage glorien af denne højst destruktive myte.

INDLEDNING

Hvert eneste år bliver flere hundrede millioner dyr af alle slags alene i USA dræbt kun med det påståede formål at finde behandlinger for menneskelige syg-domme og for at teste farmaceutiske præparater, pesticider og alle typer af kemiske substanser. Disse dyr bruges ved universiteterne, ved hospitalerne og i forskningsinstitutterne. De bruges af de kemiske, farmaceutiske, olieproduce-rende og kosmetikproducerende firmaer, og også af producenterne af tobaksvarer. Ligesom også NASA og militæret bruger forsøgsdyr.

De beviser, der er samlede i denne film, vil godtgøre, at ikke alene er dyreforsøg en helt selvindlysende forbrydelse imod dyrene, men de er også en forbrydelse imod menneskeheden.

THE NATURE OF WELLNESS præsenterer

LETHAL MEDICINE

De fleste tror, at det kun er rotter og mus, der anvendes i forskning. Faktum er, at utallige andre arter inklusive hunde, katte, aber, menneskeaber, heste, landbrugsdyr, kaniner, duer, frøer, alle slags fugle og endog vilde dyr rutine-mæssigt anvendes i biomedicinsk forskning og testning.

Hvorfra kommer disse dyr?

En af hovedleverandørerne af laboratoriedyr er den multi-milliard-industri, der leverer de "til formålet opdrættede" dyr. Mere end 1.600 opdrættere i USA tilbyder snesevis af millioner dyr – lige fra mus og rotter til primater. Der er tale om dyr, der er opdrættet udelukkende som redskaber for laboratoriet, "laborato-rieværktøj". I mange tilfælde er dyrene fremavlet med indbyggede sygdomme og tilbydes kunder, der er interesserede i dyr med kirurgiske modifikationer. Helt enkelt betyder det, at nogle dyr har gennemgået så mange som 17 operationer, når den tid kommer, hvor de bliver solgt til et forskningsinstitut.

ZOOs er en anden kilde, hvorfra der kommer laboratoriedyr, i særdeleshed primater. Nogle ZOOs avler dyr netop for biomedicinsk forskning. Andre zoologiske haver sælger ældre og ikke-længere-ønskede primater til vivisektions-laboratorierne; nemlig når fremvisningen af dem ikke længere forekommer de store mængder af besøgende attraktiv. Og det gælder jo om at fastholde de store profitter...

Dyrehjemmene er også involveret. De fleste mennesker er fuldstændigt uopmærksomme på det faktum, at mange af de hunde og katte, der bruges i forskningen, kommer fra vore helt egne offentlige dyreoptagelsessteder og fra dyrehjemmene. Det er jo utroligt, at ikke alene frigiver disse skattepenge-støttede steder folks kæledyr til laboratorierne, men de understøtter også forskning ved at sælge dyrene til ekstremt lave priser. Denne skændige praksis er kendt som "pound-seizure", og trafikken er fuldstændig legal i de fleste af USA’s stater. En anden forsyning af laboratoriedyr er lige i Deres egen baghave. Det vurderes, at der hvert år stjæles familiekæledyr i et antal af 3 millioner i USA, fra folks egne hjem, fra biler, og som et resultat af "kan hentes gratis mod at de får et godt hjem"-annoncer i aviserne. Disse selskabsdyr bliver stjålet af skrupelløse enkelt-personer kendt som "bunchers", der så sælger dem til "klasse B handlere". Det er utroligt, at disse såkaldte "klasse B handlere" får licens fra USA’s landbrugs-ministerium. De uheldige dyr bliver nu solgt til kæledyrs-forretninger, hvalpe-fabrikker, hundekamp-arenaer og til satankult-kredse. Men dette sorte marked for stjålne kæledyr ville ikke kunne trives uden dets mest værdifulde og pålidelige kunde: den velhavende medicinske forsknings-industri, der altid er ivrig efter at betale toppris for at få fat i de mest ønskede laboratorieobjekter: de blide tillidsfulde familie-kæledyr. Og der stilles ikke spørgsmål.

Stjålne hunde og katte er blevet erhvervet til brug i medicinske eksperimenter i sådanne velrenommerede institutioner som Cedar-Sinai Hospital, Loma Linda University, The Veterans Administration og Boys Town National Research Hospital.

Sgt. Cori Whetstone, Los Angeles dyreværnsforening (på skærmen)

"Vi har nogle tal for tyveri af hunde i stor stil, dyr, der skulle til medicinsk forskning med henblik på kommercielt brug, vi har tilfælde med sammensværgelser for at rense en person for anklage om svindel, og der er sammensværgelser, hvor der skulle begås kriminalitet. De personer har på svindelagtig vis fået disse dyr fra folk, så dyrene kunne sælges til medicinsk forskning. Distriktsadvokaten kan bekræfte, at vi har information om, at de ville gå ud til folk og fortælle dem at der kunne findes et godt hjem til deres dyr. Folk giver dem så uden videre deres dyr, kun for senere at finde ud af, at disse dyr var blevet bragt til sådanne steder, mens andre blev solgt til laboratorier."

Gennem de seneste 100 år har den mægtige biomedicinske industri haft held til sammen med sine allierede at overbevise ikke alene masserne, men også de mest intelligente iblandt os om, at dyreforsøg er en indiskutabel del af biomedicinsk forskning. Intet kunne være fjernere fra sandheden. Dyreforskning er baseret på falske præmisser, og derfor hviler den på et fundament bestående af medicinsk og videnskabelig svindel. Den massive uafviselige bevissamling, som viser dyreforsøgsforsknings værdiløshed, er samlet af den schweiziske forfatter og medicinhistoriker Hans Ruesch i hans banebrydende bøger Slaughter of the Innocent, Naked Empress og 1.000 Doctors Against Vivisektion.

Hans Ruesch, forfatter og medicinhistoriker (på skærmen)

"Man kan altid finde et dyr, på hvilket man kan bevise eller afkræfte hvad som helst, man ønsker. Grundlaget for det alt sammen er svindel, for at man kan få fat i de enorme pengesummer afsat til forskning, som i særdeleshed den amerikanske regering stiller til forskernes disposition."

Et stadigt stigende antal læger og videnskabsfolk er enige om, at humanmedicin ikke baseres på veterinærmedicin. Endvidere er de enige om, at langt fra at være noget, der redder liv, så er dyreforsøg ubrugelige, og faktisk er metoden vildførende og skadevoldende.

Dr. Christopher Anderegg, der fik sin embedseksamen i medicin fra Yale University og sin Ph.D. i biologi ved Yale Graduate School, har været dyreeksperimentator. Her er hvad dr. Anderegg har at sige om dyreforsøg.

Christopher Anderegg, M.D., Ph.D. (på skærmen)

"Der er mange grunde til, at dyreeksperimenter er en uvidenskabelig, værdiløs, farlig og negativt virkende metode, mere end noget andet er det en svindelmetode. Min hovedbegrundelse som læge og som biolog er meget ligetil, og den er ikke alene baseret på videnskab og medicin, men på ren og skær common sense og logik. Dyr er fysiologisk, anatomisk, biokemisk, histologisk og på mange andre måder og af mange andre årsager usammenlignelige med mennesker."

Den medicinske og videnskabelige svindel, som dyreforsøg er, kan let demonstreres med 3 klare facts:

Nr. 1: Hver eneste dyreart er en særlig biomekanisk og biokemisk enhed. Ikke-humane dyr er forskellige ikke alene fra mennesker (humans), men også fra hverandre: anatomisk, fysiologisk, immunologisk, genetisk og histologisk – helt ned til cellularstrukturen.

Og alligevel prøver dyreeksperimentatorerne at hævde, at dyrene "ligner" mennesker nok til at indestå for, at man kan eksperimentere med dem. Faktum er det at i den verden, der hedder ægte videnskab, er ordet "ligner" fuldstændig meningsløst. Hvis De fik fortalt, at der i værelset inde ved siden af ikke er oxygen, men at der er en gasart "meget lig" oxygen, ville De så gå derind? Hvis De havde behov for en blodtransfusion, men der blev sagt til Dem, at der ikke var noget menneskeblod til rådighed, men kun en substans, der var "meget lig" menneskeligt blod (som f. eks. chimpanseblod), ville De så være med på det? Hvis jeg fortalte Dem, at mine lottotal var "meget lig" vindertallene, ville De så ønske mig til lykke?

Men der er drastiske forskelle, ikke alene mellem ikke-menneskelige dyr og mennesker, men også indenfor den menneskelige art selv. I en artikel med titlen "Hvad der er sundt for ham kunne godt være skadeligt for Dem" skriver dr. Celeste Robb-Nicholson, redaktionschef på Harvard Women’s Health Watch – nyhedsbrev, følgende: "i dag indser vi læger, at ikke alene hjertesygdomme men også en hel hærskare af andre medicinske tilstande berører kvinder anderledes end tilfældet er med mænd." Dr. Robb-Nicholson fortsætter og siger: "Hvis kvinders legemer reagerede på medicinering på samme måde som mænds gør, så kunne vi tilldsfuldt tage mediciner kun testet på mænd", og "Hvis mænd og kvinder stod overfor identiske risici, så kunne vi føle os sikre, når vi underkastede os kirurgiske indgreb, der kun var bevist at være effektive på mænd."

Det er ironisk, at det biomedicinske establishment, der godt véd, at forskning på mænd så ofte har vist sig irrelevant, ja endog skadelig på kvinder, stadigvæk vil klamre sig til den tro, at forskning på ikke-humane dyr er relevante overfor mennesker.

Det andet faktum, der demonstrerer værdiløsheden af dyreforsøg, er, at dyr reagerer forskelligt på forskellige medikamenter (drugs), vacciner og kemiske substanser ikke alene forskelligt fra mennesker, men også forskelligt dyrene imellem.

F. eks. beretter dr. Bruce Ames fra University of California/Berkeley:

"Af 392 kemikalier i vor database, som var blevet testet på både rotter og mus, var 226 carcinogene i i det mindste een test, men 96 af disse var positive på musene og negative på rotterne eller vice versa."

Det betyder simpelthen at med henblik på praktiske formål, så er der 50/50 chance for, at et kemikalium, der forårsager cancer hos mus, også vil give kræft hos rotter. De størrelser passer som hvis man slog plat og krone! Eftersom der ikke er nogen korrelation mellem rotten og musen, to så "nærtstående" dyr, – hvordan kan der så muligvis være nogen korrelation mellem rotten og hunden, eller hunden og katten, helt bortset fra nogen korrelation mellem hvilket som helst af disse dyr og det menneskelige dyr?

Til trods for den kendsgerning, at dyr reagerer forskelligt på forskellige substanser i forhold til reaktionerne hos mennesker, skønnes det, at alene i USA bruges der cirka 20 millioner dyr hvert eneste år bare til testning af farmaceutiske produkter, kosmetika, husholdningsprodukter af alle slags og substanser, der bruges i industrien og i landbruget, f. eks. pesticider.

LD50 eller Lethal Dose 50 procent, som vi ser her, er en akut-giftighedstest, i hvilken et antal dyr gives forskellige mængder af en substans for at få klarhed over, hvilken dosis der vil dræbe 50 procent af dyrene gennem en forudbestemt tidsperiode. Testen påstås at blive brugt til at give en grov indikation på giftigheden af en substans eller virkningen af et medikament på mennesker.

Tvangsindgivelse af vældige kvantiteter af substanser, der kan være blegemidler, ovnrensemidler og tandpasta, kan bevirke, at dyrenes mavesæk sprænges, eller det kan dræbe dyrene ved fysisk ødelæggelse af dyrets system. Dette har intet at gøre med stoffets aktuelle giftighed, og det relaterer ikke til nogen virkelig situation, hvor mennesker bliver udsat for små kvanta af en substans gennem normalt brug deraf.

Men det er ikke alene et spørgsmål om overdosering. Variationerne, der er arterne imellem – det, det betyder de varierende farmakokinetiske egenskaber hos (de) forskellige arter, når de reagerer på forskellige kemiske stoffer – er hovedårsagen til at toksikologiske data ikke kan anvendes overført fra en art dyr til en anden, helt bortset fra mennesker.

Eftersom LD50 er ikke alene værdiløs men farligt vildledende, er den uundgåelige konklusion at hver gang De tager et medikament testet på dyr, er DE det egentlige forsøgsdyr.

Brugen af kaniners øjne til testning af ikke alene kosmetika men detergenter, pesticider og enhver anden substans, der tænkes at kunne være risikabel for menneskets øjne, er ren rutine. Denne metode er kendt som Draize-testen, og den har været brugt siden 1945. Kaninernes cornea (hornhinden) er særdeles sensitiv: den er kun 0,36 millimeter tyk sammenlignet med menneskets cornea, der er 0,51 millimeter tyk. Yderligere har kaninens øje ikke effektive tårekirtler, der ville kunne gøre, at den irriterende substans blev skyllet bort. Kaniner bruges også i akutte hud-irritations - og giftigheds-tests.

Det er klart, at både LD50 og Draize-testen anvendt på øjne og hud må afskaffes ikke alene på grund af den rå grusomhed, som de repræsenterer, men også fordi de så langt fra yder nogen beskyttelse af mennesker og endog forårsager alle slags skader, hvilket skyldes deres store grad af upålidelighed. Det er almindeligt kendt i industrikredse, at disse tests udføres af juridiske grunde og ikke af videnskabelige grunde: fabrikanterne kan hævde, at de har holdt sig til "sikkerhedstests", når eller hvis de skulle blive stillet overfor en retssag.

Det er i særdeleshed oprørende, at kosmetika og andre produkter, der er tænkt som midler til forskønnelse, kan skjule en så foruroligende hæslighed under en så glamourøs facade. Bekymrede enkeltpersoner burde holde op med at købe dyretestede produkter og udsøge sig de fine kosmetika og ting til personlig pleje, hvoraf der er et stadigt stigende antal at få. På lignende måde kan man få fat i ikke-dyretestede rengørings- og andre husholdnings-produkter af alle slags i en lokal helsebutik eller i specialbutikkerne. Disse ting er også i stigende grad tilgængelige i stort tal i supermarkederne, noget, der skyldes publikumskrav.

Ødelæggelsen af vort miljø som et direkte resultat af det alibi, der skaffes ved dyretestning, er massivt og systematisk. Løbende er der brugt så mange som 40.000 forskellige typer af pesticider, – der er fundet "sikre" og approberet af USA’s regulerende agenturer, der bygger på alle slags modsigende og værdiløse dyretests. Det er forudsigeligt, at de 800 millioner pounds (l pound = 0,4536 kg) syntetiske pesticider, der årligt sprøjtes ud på USA’s afgrøder sammen med hundreder af milliarder pund dyretestede toxikanter, der ved industriens hjælp sendes ud over vort miljø, ender som gifte i vor luft, i vandene og på jordarealer-ne, inklusive på landbrugsjorden, hvor fødevarerne dyrkes.

Endog substanser som benzin, motorolie og transmissions- og bremsefluida bliver testet på levende dyr. Hvert år tvinges tusinder af dyr til at kæderyge cigaretter for at "bevise", at tobak er skadeligt – eller at det ikke er – afhængigt af, hvem der betaler eksperimentet. Dyr tvinges også til at drikke alkohol under foregivende af, at man vil studere menneskelig alkoholisme, – som om vi ikke allerede har millioner af tilfælde af menneskelig alkoholisme.

NBC Nyhederne. (man hører en stemme fra NBC fortælle)

"Her ser vi Cecile, en 8 år gammel abe, der er afhængig af kokain. Cecile indgår i et statsligt forskningsprojekt, der skal teste langtidsvirkningerne af kokain. For at få fat i stoffet må hun trykke på håndtagene i sit bur i et kompliceret mønster. Som andre dyr i programmet har Cecile mistet interessen for næsten alt gennem de år, hun har fået sin kokain."

Dr. Chris Johanson, psykolog. (på skærmen)

"De vil vælge kokain fremfor mad, de vil endog sulte til døde. De vil hellere tage kokain end de vil spise..."

(En stemme fra NBC meddeler)

"Forskerne véd langt mere om dyr og kokain end de véd om kokain og mennesker."

Det er tragisk, at der er få eller ingen penge til rådighed til at genoprette stof-afhængige og få gjort dem til produktive borgere. Der synes at være masser af penge til rådighed til finansiering af absurde og unyttige eksperimenter, hvor fuldkommen sunde dyr tvinges til at blive stofafhængige.

Det tredje faktum, der demonstrerer dyreeksperimenters videnskabelige nytteløshed, er, at menneskesygdomme ikke kan genskabes på dyr og for den sags skyld heller ikke på mennesker. Det bliver kunstige sygdomme, og der er ikke tale om den originale, spontant opståede tilstand, som legemet selv producerede. For eksempel, hvis De ikke har epilepsi, så kan ingen give Dem sygdommen, og langt mindre kan man give en ikke-menneskelig skabning den. Det kan sommetider være muligt at kreere nogle af symptomerne på en sygdom som for eksempel kramper som i epilepsi, men aldrig den aktuelle sygdom selv.

Den kunstige skabelse af menneskelige sygdomme på dyr er, hvad der kendes som "dyremodellen af en human sygdom". Og det er, hvad der udgør den fundamentale fejltagelse, på hvilken moderne biomedicinsk forskning er baseret.

Christopher Anderegg, M.D., Ph.D. (på skærmen)

"Man kan ikke sammenligne en kunstigt skabt og påført sygdom på et laboratoriedyr – ligegyldigt om det er en mus eller en chimpanse – med en naturligt opstået og spontant fremkommet sygdom hos et menneske."

En undtagelse her er tilfældet infektøse sygdomme, altså smitsomme sygdomme. Imidlertid får dyr jo ikke menneskelige infektionssygdomme. Og det er derfor forskerne aldrig har været i stand til at inficere bare eet eneste ikke-menneskeligt dyr med human AIDS. Blandt utallige andre grunde er der vældige forskelle mellem menneskets og de andre dyrs immun-systemer. For eksempel: rotter lever i kloakker, hunde drikker vand af mudderpøle, og katte slikker uren-heder af deres pels uden at blive syge! Det er også på grund af immunologiske forskelle at – for eksempel – dyr ikke får nogen af de "almindelige influenza"-typer, som angriber så mange mennesker året rundt.

Afdøde dr. Robert Mendelsohn, kendt over hele landet for sine best-seller-bøger: Confessions of a Medical Heretic , MALePractice og How to Raise a Healthy Child... in Spite of Your Doctor går også imod vivisektion.

Robert Mendelsohn, M.D., tidligere Associate Professor of Pediatrics, Illinois University, College of Medicine (på skærmen)

"Grunden til, at jeg er imod dyreforsøg, er, at de ikke duer. De har ingen videnskabelig værdi. Man kan ikke overføre og anvende resultaterne af dyreforsøg på mennesker, og det ved enhver god videnskabsmand. Lægerne selv indrømmer, at eksperimenter på dyr ikke er noget gode. For eksempel, hvis De siger til lægerne, at disse eksperimenter på dyr viser, at dette medikament er farligt, det kan forårsage kræft, det kan have alle slags bivirkninger. Så vil lægerne sige: "Oh, det er jo bare eksperimenteren med dyr. Man kan ikke overføre det på mennesker." De indrømmer altså selv, at det ikke er godt. Og for så vidt angår mig, da er det sådan, at eftersom dyreeksperimenter ikke har nogen værdi, og eftersom de fører til kvaksalveri indenfor medicin, så må jeg, der er imod kvaksalveri, være imod dyreeksperimenter som videnskabsmand. Uden hensyn til hvad mine moralske følelser er hvad angår dyr."

Dyr brugt i eksperimenter bliver blandt andet brændt, forgiftet, sultet, bestrålet, kirurgisk lemlæstet, stresset, holdt i isolation, berøvet søvn, inokuleret med dødelige sygdomme, frosset, gjort vanvittige og holdt fastspændt i indretninger for den slags og i lange perioder. Bedøvelse og smertestillende midler er ikke påbudt ved lov og bliver således ikke anvendt på et skønnet antal af 85 procent af dyrene, der bruges. Een af grundene dertil er, at forskerne er bange for, at bedøvelsen kunne påvirke eksperimentet (interfere with the experiment). I mange tilfælde erstattes bedøvelse med fastspændingsanordninger eller drugs, der ikke forhindrer, at dyrene føler smerte, men som lammer deres evne til at bevæge sig eller skrige. Det kan tilføjes, at stemmebåndene på hunde og nogle andre dyr ofte overskæres, så dyrene ikke skal forstyrre forskerne...

Det er utroligt, at det middelalderlige ritual dyreeksperimenteren på mesterlig vis maskeret som videnskab bliver finansieret med vore skattepenge og praktiseres ikke alene i ethvert førende universitet, hospital, forskningsinstitution, farmaceutisk og kemisk firma og i industrierne men også sådanne steder, hvor de fleste mennesker aldrig ville have nogen mistanke om sådant: City of Hope, St. Jude Children’s Research Hospital, the Shriners Burns Institute, Boys Town og Røde Kors, blandt mange andre steder.

Men så længe stipendie-pengene vedbliver at strømme ind, år efter år, vil tusinder af virksomheder og institutioner over hele landet fortsætte med at bruge friske forsyninger af dyr, så de kan starte deres ordsprogsleg igen og igen og igen.

I Boys Town modtager forskerne millioner af skatte-dollars i stipendier, så de kan åbne killingers hjerneskal og blokere nerverne i dyrenes hjerne. De killinger, der overlever de kirurgiske indgreb, bevæger sig konstant i cirkler, og de skriger, de er ude af stand til at stå, gå eller die deres mødre.

Det er fuldstændig ubegribeligt, hvordan nogen som helst kan tro på, at så-danne grusomheder udøvet på katte skulle kunne kaste lys over veje til at behand-le døvhed hos mennesker eller helbrede andre former for fejl i kommunikations-systemet. Det er absolut indiskutabelt, at høremekanismen hos katte er yderst forskellig fra menneskers. Til forskel fra menneskets øre er kattens ydre øre, eller pinna, drastisk forskelligt fra menneskets ydre øre. Ulig menneskeøret kan katteøret drejes 180 grader, sådan at katten kan lokalisere og opfange – og det på en yderst effektiv måde – både svage og stærke lyde foruden mange lyde, som mennesket overhovedet ikke kan opfatte.

Her er Britches, en lille bitte abeunge, som straks efter fødslen blev skilt fra sin moder. Dens øjne blev syet sammen, og den blev udstyret med et groteskt sonarudstyr, for at ungen skulle kunne "Se som en flagermus." Her ser De ham klyngende sig til sin surrogatmor. Man antog at kunne hjælpe med til at finde noget, der kunne afhjælpe menneskers blindhed.

Ildebrand. Siden tidernes begyndelse har ilden været både vor ven og vor værste fjende. Brandmænd er nogle af de virkelige helte i vor tid. De redder vore liv og risikerer deres egne. Det er derfor, det er aldeles oprørende at erfare, at Den internationale forening af brandpersonales fond til fordel for ofre for for-brændinger – en organisation, der støttes af disse tapre mænd og kvinder – har givet penge til alle slags groteske fnrbrændings-eksperimenter med levende dyr. For eksempel betalte man i 80-erne forskningsprogrammer, hvor beaglehunde blev brændt. Det skete på Shriners Hospitalet for Børn med Brandsår’s Forbrændings-Institut, i Cincinnati, Ohio, i et samarbejde med Cincinnati’s universitet.

Omendskønt endog Shriners indrømmer, at det rutinemæssigt bruger dyr i forbrændingsforskning, har man prøvet at benægte, at eksperimenter, der involverede beaglehunde, nogen sinde havde fundet sted på dets område.

Men de facts, vi har afsløret, beviser noget helt andet:

David H. Jaggar, MRCVS *, D.C. (på skærmen)

"Jeg var den tilforordnede dyrlæge, og jeg var ikke sikker på, hvilke konsekvenser der kunne følge for mig. Så jeg tog et billede, ja faktisk tog jeg en hel serie billeder for at kunne dokumentere, hvad der gik for sig, for det tilfælde, at en eller anden ville benægte, at den slags forskning blev udført hos Shriners.

Her ser vi beaglehunde, avlet til formålet. Det er virkeligt søde dyr, og de har et meget, meget blidt gemyt. I dette tilfælde tager man dem fra deres bure, bedøver dem, blotlægger så cirka en tredjedel af deres legemsoverflade, dækker med gazestykker gennemvædet med petroleum og sætter ild til, sådan at beagler-ne får en tredjegrads forbrænding i et tykt lag. På et tidspunkt efter dette vågner de op af bedøvelsen i den yderste grad af smerte. Formålet med dette specielle beagle-projekt var at udfinde et design for et næringsmiddel, der ville hjælpe med til helingsprocessen. Den ledende undersøger (forsker) betroede mig, at hundenes fordøjelsessystem er så forskelligt fra menneskets, at dette særlige forskningspro-jekt, der involverede utallige beagler – jeg mener, de brugte tyve pr. gang, – var så at sige værdiløst, når der skulle være tale om anvendelse over på mennesker, og selv følte han sig meget dårligt tilpas ved sin deltagelse i dette projekt. Og faktisk forlod han nogen tid efter instituttet."

Yderligere er der ingen sammenligning mellem histologien – d.v.s. cellernes sammensætning – hos en hund eller en rotte eller hos et menneske. Helingsprocessen og modstanden mod infektion, der er hovedproblemet, når vi taler om mennesker, der har fået forbrændinger, er også afgørende forskellig.

Vi ved, at den overvældende majoritet af brandfolk er fuldstændigt uinformerede om, at sådan "forskning" udføres i deres navn. Dog selv om IAFF erklærer, at man ikke har støttet noget forbrændingsforsøg, der involverer dyr, siden 1990, lader man en dør stå åben på vid gab for muligheden af igen at støtte sådanne forsøg i fremtiden. Det er derfor, det er så vigtigt for brandfolkene at sørge for, at sådanne nytteløse forsøg med dyr aldrig igen skal blive betalt af IAFF.

Det er helt klart, at relevant og brugelig information om hvordan man behandler menneskelige ofre for forbrænding, kun kan komme fra viden, der er opnået gennem behandlingen af de tusinder af mennesker, der hvert eneste år bliver forbrændt i ulykker af alle slags.

I årevis har NASA også udført alle slags grusomme dyreeksperimenter i rummet. Det er utroligt, at NASA kan hævde, at det er vigtigt, at mange dyreeksperimenter, der allerede er udført her på Jorden, skal repeteres i rummet, så dyrene kan udsættes for vægtløshed.

Ligeledes tester militæret sine våben inklusive kemiske, biologiske og nukleare midler på levende dyr. Dyrene bliver også brugt som surrogater for mennesker i krigslignende situationer.

Huden på en gris, der er ved bevidsthed, vil blive brændt helt ind til musklerne. Dette såkaldte eksperiment fandt sted i US Army Burn Research Unit ved Brook Army Hospital ved Fort Sam Houston i San Antonio, Texas.

Ser det her i Deres øjne ud som videnskab?

Forskning på dyr er big business.

1. Forskningsstipendier.

Milliarder af vore skattepenge spenderes hvert år af The National Institute of Health (Det nationale Sundheds Institut) The National Institutes of Mental Health (De nationale institutter for mental sundhed) og mange andre institutioner, så man kan belønne og støtte tusinder af dyreforsøgsfolk over hele landet og hele verden.

2. Den private industri.

Tusinder af business-foretagender lukrerer på dyreforsøg: avlerne af dyrene og firmaer, der forsyner laboratorierne med udstyr til det umådeligt store blodbad, som for eksempel foder, bure, fastspændings – og stereotaksiske indretninger og et vidtstrakt arsenal af kirurgiske instrumenter og torturudstyr.

3. Politikerne.

... der kan putte store summer i deres lommer, penge, som vivisektions-lobbyisterne skaffer dem, fordi man er opsat på at holde det profitable system i live og kørende.

4. De petrokemiske og farmaceutiske firmaer.

... der skaffer sig skalkeskjul for de giftstoffer, som det lykkes dem at få afsat til en godtroende verdensbefolkning som noget, der er helt uundværligt for fremskridt og sundhed, medens varerne kun er uundværlige for firmaernes egen profit.

5. De institutioner, der skaffer midlerne.

... som for eksempel TV-arrangementer med optræden og tilsluttet penge-indsamling, lotterier og lignende, der finder sted over hele landet for at få penge, der skal bruges til at "helbrede" mange sygdomme, der, helt praktisk, forbliver ukurerede. Arrangørerne af sådanne begivenheder passer godt på, at de engagerede personer, der bidrager til disse organisationer, aldrig får at vide, at betydelige summer, der blev indsamlet, finansierer dyreforsøg.

6. Sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet – der snarere skulle hedde "sygevæsenet" – er den største industri af dem alle. De katastrofalt fejlslagne dyreforsøg, der skulle være med til at finde de så desperat savnede behandlinger, har tvunget i snesevis af millioner af syge mennesker til at blive afhængige af det såkaldte "sundheds-system" (health care system) – tit for livet. Følgelig blev USA i 1997 alene tvunget til at spendere det skrækindjagende beløb af 1,8 trillioner (1.800.000.000.000) dollars på sundhedsvæsenet. Det repræsenterer mere end 15 procent af landets brutto-national-produkt. En forsigtig beregning vurderer, at ved den tid, hvor år 2030 er i gang, vil udgifterne til sundhedsvæsenet sluge mere end 16 trillioner dollars pr. år – eller 32 procent af landets bruttonationalprodukt. Både medicinhjælpen og plejeområdet er fallit, og de stadigt voksende sundhedsomkostninger truer selve nationens økonomiske overlevelse.

Der er kun to veje, der kan betrædes for at klare sundhedsproblemerne. Enten standser vi sygdom før den indtræder, nemlig ved prævention, eller, hvis sygdom allerede forekommer, må vi engagere os i kliniske undersøgelser, hvilket betyder, at vi må studere mennesket, der spontant får en sygdom – altså ikke alene lære noget om sygdommen, men også om at kurere patienten.

Christopher Anderegg, M.D., Ph.D. (på skærmen)

"I stedet for at forhindre alle disse sygdomme i at opstå, stirrer vi i alle laboratorierne på mus og rotter og aber og chimpanser og prøver at få disse sunde dyr til at blive syge af menneskers sygdomme, der er påført dyrene kunstigt i det kunstige strikt kontrollerede laboratoriemiljø, der intet som helst har at gøre med den menneskelige situation."

Vi véd allerede, at ernæring og miljø er ansvarlige for praktisk talt alle sygdomme,

Og dog gør vi så godt som ingenting for at forebygge dem.

(Præsident Clinton ved barbeque)

Som samfund betragtet afviser vi at indse, at det menneskelige dyr er et vegandyr – et, hvis legeme ikke er designet til at konsumere kød eller noget som helst andet animalsk produkt.

At eksperimentere med dyr er netop det modsatte af, hvad der skal gøres; nemlig at tage fat på klinisk forskning og prævention. Og, eftersom prævention af alle og enhver accepteres som værende det ideelle, er det modsatte klart en katastrofal vej at følge.

Men – der er jo ingen penge i sunde personer...

Hvor vigtig end den almægtige dollar er, så kan den ikke forklare eksistensen og væksten i vivisektion. To yderligere argumenter er essentielle for dens overlevelse: Hemmeligholdelse og bedrag.

Hvad er vivisektorerne bange for? Hvis dyreforsøg er sådan en ædel søgen og stræben, hvordan forklares det så, at den må gemmes af vejen, bag spærringer, låste døre, og i kældre, dybt nede? Dyreeksperimenter foregår borte fra offentlig indsigt, simpelthen fordi forskerne véd, at hvis det skulle ske, at offentligheden blev informeret, så ville den slags forskning ikke længere blive tolereret.

Hvad De nu skal se, er uddrag fra videotapes, som forskerne selv optog af deres egne eksperimenter ved Head Injury Research Center ved Pennsylvania’s universitet (forskningscenter for traumer af hovedet).

Når aben skal kvæstes, bliver den surret fast til bordet. Dens hoved er cementerer fast i en metalhjelm, der vil blive ramt ved en 60 grader vinkel og med en kraft af 1.000 G. Det erklærede formål med disse såkaldte eksperimenter er at simulere auto-crash, fodbold-, bokse- og andre skader.

Som man kan se, kæmper aberne og prøver at rive i remmene, hvad der klart viser, at de er delvis og somme tider helt ved bevidsthed og opmærksomme på hvad der sker.

"Han er meget vågen, han blinker..."

Ifølge dr. J. Glass, en neurofysiolog fra Pittsburgh: "Baboonernes forlængede næser og ikke spheriske hjerneskal er ikke på nogen måde bare tilnærmelsesvis som et menneskehoved."

Paul Corrao, M.D. Tidligere forsker i skader tilført hovedet hos US Navy (på skærmen)

"Jeg ved, hvad litteraturen viser, og jeg ved, hvilke resultater vi opnåede. Og jeg udfordrer enhver til at bevise, at noget som helst af dette har bidraget med så meget som et komma til forbedring af behandlingen af mennesker med kvæstet hovede. Den sum af kundskab, der eksisterer nu, og på hvilken behandlingen af kvæstelser af menneskets hovede hviler, den er kommet fra mennesker, der har haft de kvæstelser, hvad enten det nu var i den civile sektor eller den militære. Og på mange måder er resultaterne, man kom frem til med dyr, vildledende, og fordi vi har at gøre med firbenede, er de fysiologiske mekanismer forskellige, så at arten af data, man kom frem til – det, der angår kredsløbet, blodtrykket og så videre, det respiratoriske, hjertets funktioner, – er forskelligt fra det, der sker i den naturlige kvæstelse af menneskets hovede."

"Dyret er "nede" i et sekund..."

Ligner det her videnskab, set med Deres øjne?

Forskning med skader på rygmarven på dyr har også fundet sted i årtier.

Murry J. Cohen, M.D. (på skærmen)

"Den tanke, at uden dyreforsøg ville vi ikke have behandlinger for skader på rygmarven, er fuldkommen absurd. Det modsatte er sandt. – Hvis De nu tænker over det: de dyr, der bruges, er firbenede. Der er tale om hunde, katte og rotter; de går på fire ben – til forskel fra mennesket, der er tobenet og bevæger sig på to ben. Rygsøjlen skal bære vor vægt vertikalt, medens den hos firbenede skal støtte og bære vægten på en anden måde – mere horisontalt. Så dynamikken i skader på spinalcord (rygmarven) er fuldstændig anderledes for dyr, og den viden, der kom fra studiet af firbenede, kan ikke anvendes på tobenede. Og hertil kommer spørgsmålet om de neurologiske forskelle mellem hunde og katte og rotter og mennesker. Ser vi nu på begge disse faktorer samlet – de neurologiske forskelle og de mekaniske spinal-rygsøjle-forskelle –, så er det helt absurd at prøve på at lære noget om den menneskelige rygmarvsskade ved at studere firbenede dyr."

Robert White, den berygtede neurokirurg fra Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, er en from katolik. Han går til messe og han modtages i audiens hos paven i Vatikanet. Han transplanterer også abehoveder, og han siger at han håber, at den dag snart vil komme, hvor han får tilladelse til at afprøve sin transplantations-teknik på mennesker. Det ville ikke være helt utænkeligt at frygte, at de arme sociale tabere, udstødte og hjemløse, der nu opbevares i de psykiatriske institutioner, allerede kan have været genstand for hoved-transplantations-operationer.

Ser det her virkelig ud som videnskab for Dem?

Den mægtige biomedicinske forsknings-industri ved alt om, at selve dens overlevelse består i at kunne opretholde den myte at "dyreforsøg redder menneskeliv." Og følgelig lægger man massiv anstrengelse i at sikre sig at de medicinske og videnskabelige argumenter, der fremlægger svindelen i dyreeksperimenterne, aldrig når frem til offentligheden. De eneste argumenter der er tilladte, er dem, der hviler på bekymring af moralsk, etisk, religiøs og/eller filosofisk art.

En bekymring, der let kan afvises med emotionelle og slidte fraser som denne: "Hvad skal vi tage? Deres hund eller Deres baby?"

Den grove undertrykkelse af vital videnskabelig information og den vedvarende og skandaløse glorificering af eksperimenter med dyr har været overladt de industri-tro massemedier, hvis overlevelse afhænger af indtægterne fra annoncer, der kommer fra de farmaceutiske, petrokemiske og biomedicinske interessegrupper. Og medierne portrætterer konstant de personer og grupper, der er imod dyreforsøg, som en flok anti-humanister, anti-videnskabs-orienterede og antifremskridtsvenlige idioter, der foretrækker rotter frem for babyer. Og idet medierne spiller rollen som heppekor for vivisektions-klanen, fortæller man hele tiden, at dyreforskning er en intelligent og humanitær beskæftigelse, og man udmaler vivisektorerne som altruistiske halvguder, der udvirker mirakler på vore vegne.

Endog de gigantiske mad- og drikkevare-industri-foretagender, der også er engageret i vivisektion, er totalt afhængige af både de kemiske og farmaceutiske interesser. Farvestoffer og tilsætningsstoffer tilsættes konstant og rutinemæssigt praktisk talt alle madvarer og drikke, og man fylder løbende milliarder af landbrugsdyr med foder, der er tilsat hormoner og antibiotika af alle slags. Og til sin tid spises alt dette af mennesker.

Det er derfor, de mest mægtige sammenslutninger i Amerika ikke ønsker, at De skal kende til facts om dyreforsøg og testning. Endog hvis Deres liv afhang af den viden. Og naturligvis gør den lige netop det.

Heldigvis begynder nu et voksende antal mennesker at indse, at forsøgsdyrene ikke er de eneste ofre. Millioner af mennesker lider under de forudsigelige konsekvenser af en svindelagtig videnskab, der er ansvarlig for den mest systematiske, massive og videst udbredte ødelæggelse af den menneskelige sundhed, man nogen sinde har hørt om. Følgelig er antallet af sygdomme i stigning og kræver hvert år flere liv.

Sygdomme i hjertet dræber hvert eneste år 735.000 amerikanere. 22 millioner amerikanere lider af en hjertesygdom, Vi ved allerede, at de største årsager til hjertesygdomme er:

  • En ernæring, der består af kød og mejeriprodukter
  • Mangel på bevægelse/motion
  • Indtagelse af alkohol og tobaksnydelse

Disse årsager er fuldstændigt undgåelige. Og alligevel lover lægerne og forskningskommunitetet på falske præmisser øjeblikkelig sundhed gennem by-pass-kirurgi og angioplasti. Og nu prøver de at overbevise nationen om, at hjerte-transplantation er fremtidens vej.

Det er et faktum, at transplantation er en automatisk tilladelse til fejl kurs både hvad angår prævention og behandling.

Menneske-til-menneske-hjertetransplantation er ikke en løsning. Selv om der er nok egnede menneskelige organer til rådighed, ville det være totalt umuligt både set fra et praktisk og et økonomisk synspunkt at transplantere, på dagsbasis, det antal hjerter, der ville behøves for at ændre bare en lille prik i dødsstatistikkerne. Desuden lider op til 80 procent af enkeltindividerne af hjertesygdomme, og de personer er ikke kvalificerede til at gennemgå sådan en yderst anstrengende operation.

Vivisektorerne påstår, at menneske-til-menneske-hjertetransplantationerne blev muliggjort takket være eksperimenter på dyr. Dette er ganske enkelt falsk og usandt. Intet dyr har overlevet længe eller kort med et transplanteret hjerte – hvad enten dette har været fra et dyr fra dets egen art eller fra en anden art. Hjertetransplantationer på dyr har altid været en total fiasko, hvorimod menneske-til-menneske-hjertetransplantation har haft en vis, begrænset succes.

Vi ved også, hvordan drømmen om det kunstige hjerte brast, da alle modtagerne af Jarvik’s plastikhjerte døde den ene efter den anden. Det var i 80-erne. Men vær ikke bange! Vivisektorerne er stadig i gang med at implantere kunstige hjerter i laboratoriedyr!

Som det kunne forudsiges, er dyr-til-menneske-organ-transplantation også endt i total og kostbar fallit, af grunde, der skulle have været indlysende for enhver med de mest fundamentale kundskaber indenfor biologi. Interspecie-transplantation kan umuligt virke, simpelthen fordi hver eneste dyreart har sit fra de andre forskellige biomekaniske og biokemiske væsen.

Dr. Andre Menache, fra Doctors and Lawyers for Responsible Medicine

(Læger og advokater for ansvarlig medicin) (på skærmen)

"Alle de store dyr-til-menneske-organtransplantationer, der er blevet udført gennem de seneste år, er slået fejl. Med andre ord har organtransplantation og dyr-til-menneske-organtransplantations tidligere resultater været ekstremt sølle.

"Brugen af dyreorganer er en opskrift på katastrofe. Jeg ville sige en ikke-starter, ja, jeg ville sige drop hele ideen."

Christopher Anderegg, M.D., Ph.D. (på skærmen)

"Gen-manipulation med dyr, produktion af transgene dyr, der skal fremstille dyr som f. eks. grise med organer garneret med menneskelige gener, ja hele området for genetisk manipulation med dyr, i bioteknologi, i genteknologi, er et meget subtilt emne, og der er en tavs erkendelse forskerne imellem af, at dyreeksperimenter ikke virker og aldrig har virket og vil fortsætte med ikke at være brugbare, og derfor skal dyrene gøres mere menneskelige, de skal, og jeg citerer "humaniseres", forsynes med humane gener. Men selv om vi giver mus humane gener, eller grise, med lever, og lunger og hjerter, så de antagelig, og i henhold til påstandene fra vivisektorerne, kan bruges som transplantationsorganer for mennesker, så er de stadigvæk grise; der er stadigvæk tale om en lever fra et unikt fysiologisk og biokemisk og anatomisk væsen, som vi har valgt at kalde en "gris", det er ikke et menneske, og det vil aldrig blive et menneske..."

Men måske ligger den største trussel deri, at organtransplantation med organer fra en art givet en anden art deri, at der kan forekomme overførelse af dødelige dyre-virus til befolkningen.

Dr. Johathan Allan, virolog.

"Der er adskillige sygdomme, man kan forestille sig kunne komme fra babooner. Det kunne være cancer, det kunne være neuro-degenerative sygdomme, det kunne være noget i lighed med multipel sclerose. Der eksisterer en reel garanti for at man kan være i færd med at overføre baboon-vira til mennesker. Der er ikke nogen metode til at gøre en baboon clean. Der er ingen måde, hvorpå man kan gøre dem sikre."

Faren i, at dyre-vira kan vise sig at være patogene for mennesker, er endog større i lyset af den fart, man har på med at producere transgene eller genetisk ændrede dyr, noget, der bliver slået på stortromme for som selve "fremtiden" indenfor organ-transplantation.

Ironisk nok, så er transgene dyr, så som de genetisk manipulerede grise, hvis organer er garneret med menneskegener, den perfekte rugekasse for dyrevira med henblik på at lære at "læse" menneskeceller og menneskeorganer, hvorved de erhverver sig evnen til at angribe menneskelige organer, når de til sin tid implanteres i det menneskelige legeme.

Kloning er endnu et forsøg fra de biomedicinske og bioteknologiske industriers side på at overbevise offentligheden om, at genetisk manipulation af både menneskelige og ikke-menneskelige dyr er det nye videnskabelige mirakel, der vil helbrede alle sygdomme, som har plaget menneskeheden i århundreder. Forskerne påstår, at kloning af "transgene dyr" angiveligt er i stand til at producere humane proteiner, der skal virke farmakologisk, såvel som at alt fra blod til hjerter og levere vil undgå hvad de kalder den vidtløftige og ineffektive proces med at putte menneskegener ind i hvert eneste transgene dyr, der vil komme til verden.

Andre påstande om "mirakler", der snart er mulige takket være kloning, inkluderer produktion af genetisk perfekte erstatningsorganer fra klonede mennesker, der skal bruges på transplantationspatienter. Ja, endog den præstation at bringe dyr, der trues af udslettelse, tilbage lige før katastrofen, såvel som også opstandelse fra de døde bliver lovet med hjælp af kloning.

Som med alle tidligere påstande om "mirakel-behandlinger" og "medicinske gennembrud", der aldrig bliver til virkelighed, så vil også kloning – hvis vi nu antager, at det er muligt – og genetisk manipulation ikke alene kikse, når der skal skaffes de så hårdt tiltrængte behandlinger, men den vil få skrækkelige konsekvenser for menneskeheden. Blandt utallige andre grunde så vil kloning bidrage til den massive overførelse af alle slags dødelige dyre-vira til mennesker, hvad der uundgåeligt vil skabe nye sygdomme, der er meget mere dødelige end AIDS.

Cancer dræber hvert år mere end 530.000 amerikanere. En af tre personer vil få stillet diagnosen cancer i løbet af sin livstid. Siden 1950 er antallet af kræfttilfælde vokset med 44 procent, børnekræft med 20 procent, brystkræft med 60 procent og prostatakræft med l00 procent. En underkomite af the National Cancer Advisory Board (den nationale kræft-rådgivnings komite) bekendtgjorde i 1994, at efter at præsident Nixon i 1971 erklærede sin "war on cancer" (krigen mod kræft), er antal tilfælde af sygdommen steget med 18 procent og dødsraten med 7 procent.

Vi ved allerede, at et overvældende antal kræfttilfælde er forårsaget af en ernæring, der er rig på dyriske produkter, tobak, giftige affaldsstoffer og forgiftning af luft og vand. Og alligevel insisterer vi på at bekæmpe kræft ikke alene med kirurgi, men også med kemoterapi og bestråling, der, så langt fra at kurere patienten, kan forårsage vild vækst af cancerøse celler gennem undertrykkelsen af legemets immunsystem. Det faktum står tilbage, at allopatisk medicin har svigtet, når vi taler om en tilvejebringelse af de så desperat nødvendige behandlinger mod kræft, og det til trods for at der er blevet anvendt utallige milliarder af vore skattepenge på at inficere hundreder af millioner af aldeles sunde dyr med cancerøse svulster, som man har indført i dyrene.

Diabetes’s historie er ligeså trist. 2. november 1995 rapporterede National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (Det nationale institut for diabetes og fordøjelses- og nyresygdomme), at indenfor mindre end 40 år ville det antal amerikanere, der havde fået stillet diagnosen diabetes, være tredoblet.

Robert Mendelsohn, M.D. Tidligere associeret professor ved University of Illinois’s College of Medicine: (på skærmen)

Nuvel, folkene fra den anden side vil ofte give Dem følelsesladede argumenter, der taler for dyreforsøg. De vil sige: "oh, hvis det ikke var for dyreforsøg så ville vi ikke have haft insulin, og hvad skulle vi så gøre for alle diabetikerne?" Men de lader Dem ikke vide den mørkere side af insulin-spørgsmålet. De fortæller ikke folk, at ifølge lægerne selv af i dag, og der er tale om de mest førende personer på området diabetes, skulle 90 procent af alle diabetikere, der får insulin, slet ikke være på insulin. Og de vil ikke fortælle Dem om sandsynligheden for, at når insulin indtages gennem en periode på år, kan dette være skyld i de sene komplikationer af diabetes: diabetisk nyresvigt, blindhed og diabetisk gangræn. De fortæller Dem ikke om de farer, insulin indebærer. De siger ikke noget om at akkurat som med andre medikamenter – penicillin, cortisone – misbruges også insulin i udbredt grad, og at det er ganske sandsynligt, at flere er blevet dræbt af insulin end reddet af den gennem årene."

Fødselsdefekter. Antallet heraf har nået skyhøjder. Ifølge March of Dimes fødes hvert år i USA 1 af hver 12 børn med en medfødt defekt. Andre kilder beretter om endog højere tal. The Association of Birth Defect Children (Sammenslutningen af børn med medfødte skader) vurderer, at der hvert år bliver født flere end 600.000 børn (1 af 7) med en eller anden medfødt defekt. Det er tragisk, at organisationer som f. eks. March of Dimes fortsat giver støtte til biomedicinsk "forskning", der involverer , at der anvendes fuldstændigt sunde dyrs graviditet med det påståede formål at man vil studere menneskelige fødselsdefekter.

Uden at ville gå ind i diskussionen om, hvad AIDS i virkeligheden er og hvad der forårsager den, så står det faktum tilbage, at dyreeksperimentatorerne aldrig har været i stand til at inficere een eneste ikke-menneskelig skabning – hvad enten det var en rotte, en kat, en chimpanse eller en baboon – med human AIDS. Og det til trods for omfattende anstrengelser for at kreere en dyremodel af human AIDS. Grunden hertil er, at immunsystemet hos det ikke-menneskelige dyr er drastisk forskelligt fra menneskets. AIDS er en menneskesygdom, og selv aldrig så mange dyreforsøg vil ikke nogen sinde skabe en vaccine eller den så desperat manglende behandling.

Vaccination er uden tvivl et af de mest "hellige" områder indenfor biomedicinsk forskning. Men i en banebrydende artikel med titlen "The Lethal Dangers of the Billion-Dollar Vaccine Business", udgivet i december 1996 –nummeret af magasinet Money, bekræfter dr. Ronald Desrosier, en professor ved Harvard Medical School, hvordan vacciner produceret på dyrevæv kan indebære skrækkelige konsekvenser for menneskeheden: Dr. Desrosier slår fast:

"Faren ved at bruge abe-væv til produktionen af vacciner for mennesker ligger i, at nogle vira, produceret i aber, kan blive overført til mennesker gennem vaccinen, og det med meget slemme konsekvenser for sundheden."

Magasinet Money konstaterer i den samme artikel, at der er så mange som 59 sundhedsproblemer, inklusive store immunologiske og neurologiske forstyrrelser, som kan forventes at blive resultatet af sådanne vacciner som DPT, mæslinger, fåresyge, oral-polio og Hepatitis B.

Selv den overhåndtagende vækst i nogle kræftformer i 80-erne og 90-erne, så som cancer i hjernen, knoglerne og vævene, der ligger omkring lungerne, er nu sat i forbindelse med polio-vaccinationerne af så mange som 30 millioner amerikanere, der i løbet af 50-erne og 60-erne fik den injicerbare og den orale form af polio-vaccine; – alt sammen var det forgiftet med SV-40 abevirus, og vaccinerne var fuldstændigt "sikkerhedstestede" på dyr.

En undersøgelse, der blev offentliggjort i oktober 1996 i USA medicin-magasinet Cancer Research, antyder at årsagen til, at nogle kræftformer er stigende i antal hos den almindelige befolkning, er den, at SV-40 abevirus nu spredes ad seksuel vej og fra moder til barnet, der endnu er i livmoderen. Dette sker over hele verden, siges det.

I lyset af så foruroligende beviser prøver multi-milliard-dollar-vaccineindustrien nu at antyde, at løsningen er at "screene" dyre-vira "ud" af vaccinerne. Det er simpelthen umuligt. Dr. Desrosier fra Harvard medicinske fakultet advarer og siger at videnskabmændene jo kun kan teste for de vira, de ved om, og at vort kendskab her er begrænset til måske 2 procent af de eksisterende abe-vira.

Men i en nær fremtid vil det medicinske establishment blive tvunget til at indrømme meget mere: Nogle forskere har hævdet, at polio-vaccinen, der i årevis er blevet udbasuneret som en af dyreeksperimenterings største triumfer – ikke har udraderet polio-epidemien i 50-erne overhovedet. Man har givet os et vink om, at hvad der dengang blev kaldt poliomyelitis, nu kaldes muskeldystrofi – en etiket, der bekvemt kan sættes på omkring 40 forskellige typer neuromuskulære sygdomme.

Farmaceutiske produkter, der er fundet "sikre" for menneskeligt konsum og approberet af FDA (Food and Drug Administration), efter rigoristiske dyretests, forårsager tit massiv ødelæggelse, ja endog død. I tusinder af tilfælde går det til sidst sådan, at disse medikamenter fjernes fra hylderne, når alvorlige ødelæggel-ser forårsaget af produkternes bivirkninger ikke længere kan ignoreres. Hvert år bliver l0 millioner ældre amerikanere syge af utilsigtede virkninger af medicin. Og det er bare, hvad der indberettes. Man kan nok forestille sig hvor mange bi-virkninger af farmaceutiske præparater, der forbliver urapporterede. Det indly-sende spørgsmål er: Hvis dyretestning er en god metode, når man vil vurdere menneskelige reaktioner på medikamenter, hvordan hænger det så sammen, at så mange alvorlige bivirkninger forbliver ukendte indtil menneskene – de virkelige forsøgsdyr – udsættes for midlerne?

Faktum er, at dyr reagerer anderledes på medikamenterne, anderledes ikke alene i forhold til mennesker, men også fra det ene dyr til det andet. Aspirin dræber katte og penicillin dræber marsvin. Og dog kan de samme marsvin uden fare æde stryknin – en af de dødeligste gifte for mennesker – men ikke for aber. Får kan nedsvælge enorme kvanta arsenik – engang mordernes foretrukne gift. PCP eller englestøv, der er berygtet for at forårsage bizar og voldelig adfærd hos mennesker, bevirker det absolut modsatte hos nogle dyr: det bruges som et beroligende middel for dyr.

Der er nok af den slags tilfælde til at fylde en hel bog. Dette omfangsrige katalog på næsten 1.000 sider, som er blevet samlet af UN og World Health Organization, er kun eet eksempel på en konsolideret liste over dyretestede produkter inklusive medicinske præparater, vacciner, sera og agrikultur- og industrikemikalier, hvis indtagelse og/eller salg er blevet forbudt, trukket tilbage, strengt indskrænket og/eller ikke approberet af regeringer over hele verden.

Et andet eksempel på en bog, der rutinemæssigt opregner forskellene mellem reaktioner hos laboratoriedyr og hos mennesker på forskellige medikamenter, er lægernes "Desk Reference" kendt som PDR (I Danmark svarende til Lægemid-delkataloget). Næste gang, De er hos Deres læge, så kig lige lidt i den bog og se med egne øjne, hvad det handler om.

Men hvorfor støtter den farmaceutiske industri sig da på dyretestning? Svaret er enkelt: Hvis en virkeligt pålidelig test blev brugt før markedsføring af et præparat, så ville det omgående blive åbenbart, at en stor procentdel af de mediciner, der udvikles, er enten værdiløse, skadelige eller endog dødsensfarlige for mennesker. Og sådan noget ville naturligvis betyde en katastrofe for det farmaceutiske imperium.

Her er nogle få eksempler på sygdomme, der er forblevet uhelbredelige til trods for årtiers forskning på dyr til en pris af utallige milliarder af dollars: Hjerte-kar-sygdomme, cancer, diabetes, AIDS, Alzheimer’s sygdom, fødselsdefekter, muskel-dystrofi, multipel sclerose, cystisk fibrose, arthritis, hjernelammelse, drepanozytose, lupus og alle former for mentale lidelser.

Til trods for dyre-forskningens totale svigt spørger mange mennesker stadigvæk: "Hvis vi nu ikke udfører dyreforsøg, hvad skulle vi så gøre i stedet?"

Det svarer til at insistere på at åbne en dør med den forkerte nøgle. Man vil aldrig få den åbnet, uanset hvor hårdt man prøver – med mindre man kaster den forkerte nøgle væk og får fat i en, der passer.

For at få ægte medicin til at fungere må dyreforsøg afskaffes, og medicinsk forskning må baseres på videnskabelige metoder; metoder, der er direkte relevante til menneskelig sundhed. Teknologiske fremskridt, der kan hjælpe lægevidenskaben i dens søgen efter behandlinger for menneskets sygdomme, inkluderer matematiske og computer – modeller, in vitro-menneskeceller, væv og organkulturer og ikke-invasiv imaginations-teknik så vel som autopsier og epidemiologiske undersøgelser af befolkningerne.

Men der er ingen tvivl om, at computere og reagensglasprøver ikke kan forsyne os med alle svar. Kun studiet af det intakte levende system kan give de fundamentale svar, som lægevidenskaben har søgt efter i århundreder. Det står helt klart, at på området humanmedicin kan disse svar kun komme fra klinisk forskning eller fra observation og behandling af mennesker, der lider af spontant opståede menneskelige sygdomme. Hvis De er syg, sender De jo ikke Deres ægtefælle til lægen, så man kan finde ud af, hvad De fejler. Og helt sikkert ville De ikke overveje at bringe Deres hund Fido til dyrlægen for at han kunne finde en behandling for Deres helseproblem. Alle de kundskaber, vi i dag har om menneskets sygdomme og behandlingen af dem, er kommet fra klinisk forskning på mennesker – og ikke fra eksperimentel forskning på dyr.

Dyreforskning er forfalsket videnskab. Det ligner meget falskmøntneri, der ikke kan indbringe rigdom, og en falsk videnskab kan ikke bringe sundhed.

Valget står ikke mellem rotter og babyer. Valget står mellem videnskab og forfalsket videnskab.

Det er tid til at begrave de hensmuldrende rester af en medicin, en lægevidenskab baseret på det middelalderlige ritual, der hedder dyreforsøg.

Det er blevet tid til at få indført sand medicin. En medicin baseret på prævention, klinisk forskning og – fremfor alt – logik og sund fornuft. Det er tid til at afskaffe dyre-eksperimenteren for altid.