Fakta om vegetarisme

Home

Vegetarisme handler om langt mere end madopskrifter, det er en livsstil, som bygger på respekt for: MENNESKER, DYR OG MILJØ.

I en verden hvor mennesker dør af SULT – 13 millioner børn under fem år dør hvert år af sult – anvendes over halvdelen af verdens kornproduktion til opfedning af slagtedyr.

Nedsatte amerikanernes deres kødforbrug med bare 10%, ville der frigives så meget vegetabilsk protein (som nu ædes af slagtedyr) at det kunne brødføde 60 millioner mennesker.

90% af vestens markarealer anvendes direkte eller indirekte til at dyrke foder til slagtedyr.

På en hektar jord kan der dyrkes 10.000 kg kartofter, men der kan kun produceres 82 kg kød. 800 millioner mennesker får ikke nok at spise. Der anvendes 5 kg vegetabilsk protein (dvs. majs, bønner, korn m.m.) for at producere 1 kg kyllingekød. Der anvendes 7,5 kg vegetabilsk protein for at producere 1 kg svinekød.

Der kræves 95 l vand for at producere 1 kg hvede – der kræves 9.500 l vand for at producere 1 kg kød.

Det amerikanske Miljøforsknings Institut "World Watch" taler om TRUSLEN fra det voksende antal mennesker og husdyr, der i verden truer det globale miljø i form af: 1) afskovning 2) overgræsning og 3) forurening.

DYREVÆRN: Vegetarisme er en vigtig del af dyrebeskyttelsen – på verdensplan slagtes 10.000 dyr i minuttet.

Den industrielle høne lægger ca. 300 æg om året – oprindeligt lagde en høne 150 æg på et år. I dag opnår en slagtekylling en vægt på 1400 gram på kun 32 dage – oprindeligt var en kylling 80 dage om at opnå samme vægt. Danske malkekøer giver i dag 8-10.000 liter mælk om året – oprindeligt gav en ko 1000 liter mælk på et år. I dag føder en so 23 smågrise pr. år – oprindeligt fødte en so 6 unger pr. år. På kun 4,5 måneder opnår den industrialiserede gris en vægt på 90 kg – oprindeligt gik der 16 måneder osv.

 

SUNDHED: Flere og flere mennesker vælger i dag at leve uden kødprodukter. Alene i England er der 4,5 millioner vegetarer. Vegetarisk kost indeholder i gennemsnit mere fiber, flere vitaminer og mineraler og mindre fedt samt den rette mængde protein sammenlignet med kødkost.

Kød er den spise, som indeholder flest giftrester. Kødets andel af gift udgør 55% i amerikanernes kost. Mejeriprodukternes andel udgør 23%, frugtens andel er 6%, grøntsagernes andel er 4% og kornets andel udgør 1%. Kødspisende kvinder har 35 gange så højt giftniveau i deres brystmælk som kvinder, der lever vegetarisk. Kvinder som dagligt spiser kød, har 4 gange større risiko for at få brystkræft end kvinder som lever vegetarisk.

Dyrisk fedt øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Frugt og grønt mindsker risikoen for at få kræft i mavesækken, lunger og i tyk- og endetarm.

Gennemsnits amerikaneren (som spiser 112 kg kød pr. år) har en risiko på 50% for at dø af hjerte-kar-sygdomme, vegetaren har en risiko på 15% og veganeren, som slet ikke spiser animalske produkter har en risiko på kun 4% for at dø af en hjerte-kar-sygdom. Til sammenligning spiser en gennemsnits dansker 105 kg kød pr. år.