Dyreforsøgs-modstandernes manifest

Home

udgivet af foreningen
Ärzte gegen Tierversuche
(Læger mod dyreforsøg)

 

Det er en kendsgerning, at der år efter år anvendes mange millioner dyr i kvalfulde eksperimenter til tvivlsomme medicinske, videnskabelige og industrielle formål. Dette er en grov forsyndelse mod al menneskelighed.

Dyreforsøg må afvises af etiske grunde.
Også dyr har ret til et liv i overensstemmelse med deres natur og uden lidelser. Netop fordi dyrene er mennesket underlegne, må vi beskytte dem mod udbytning og vold. Agtelse for livet, også for dyrenes liv, må være det vigtigste bud for lægelig og videnskabelig adfærd. Mennesket har ingen ret til at lade et uhyre antal dyr lide og dø for medicinsk og naturvidenskabelig forskning eller for industrielle formål.

Dyreforsøg må afvises ud fra metodekritiske overvejelser.
Menneskets sygdomme kan ved hjælp af dyreforsøg hverken udforskes med henblik på deres virkelige årsager eller helbredes. Da de fleste menneskelige sygdomme slet ikke eksisterer i dyreverdenen, må de fremkaldes kunstigt, ofte med vold. Den såkaldte "model" af sygdommen hos forsøgsdyret har imidlertid bortset fra visse symptomer kun lidt at gøre med den menneskelige sygdom, som jo for det meste har psykiske, sociale, arvemæssige, ernæringsmæssige eller miljømæssige årsager. Disse faktorer er det – især med hensyn til vekselvirkninger – ikke muligt at reproducere i dyreforsøg. Da der yderligere er mangfoldige forskelle mellem menneske og dyr i fysiologisk-organisk og psykisk henseende, tillader resultatet fra dyreforsøg ikke, at man drager paralleller til human-medicinske problemstillinger.

Dyreforsøg må afvises ud fra medicinsk-filosofiske motiver.
Dyreforsøg bidrager til, at lægekunsten mere og mere fjerner sig fra sin egentlige opgave, nemlig at forebygge og helbrede sygdomme og er tilfreds med at fjerne symptomer. Dyreeksperimentelle studier kan ikke bidrage til nogen viden om forebyggelse af sygdomme, om deres virkelige årsager og psyko-somatiske sammenhænge samt om helbredelsesprocessens væsen. Det er en indre modsigelse, når lægekunsten forfølger sit mål, som er at helbrede sygdomme og bevare liv, ved at ødelægge andre skabningers liv. Her gælder Rudolf Steiners ord: "Ethvert drab ødelægger lægens helbredende evner."

Dyreforsøg må afvises i videnskabskritisk henseende.
Principielle ideer og idealer i videnskabelig tænkning og adfærd trædes i støvet, når dyret degraderes til et engangs måleinstrument og pines og dræbes i uendelige forsøgsserier. Videnskabens frihed kan ikke bestå i, at den behandler følende og følsomme medskabninger som døde objekter og udbytter dem hensynsløst. Vor stræben efter at udvide vores videns horisont må holde op der, hvor denne viden kun kan opnås ved kval, lidelse og død. Kun en ny helhedsanskuelse, der ser mennesket som en del af naturen og ikke som uindskrænket hersker over naturen, kan løse vor tids livstruende problemer.

Det er utilstedeligt at retfærdiggøre dyreforsøg som etisk acceptable ved at henvise til menneskets højere stilling og dets nytte af dyreforsøg.
Forskningsmetoder bliver ikke moralsk acceptable derved, at de anvendes af en species – der regner sig for højerestående – på en "laverestående" species, eller ved, at en "højerestående" species drager nytte deraf. Det er et spørgsmål om vor kulturelle selvvurdering, om vi foretager kvalfulde eksperimenter med værgeløse skabninger, og det må ikke være noget spørgsmål om hvor nyttige disse eksperimenter er for os. Bortset derfra kan der ikke føres noget bevis for, at dyreforsøg bevarer mennesket for skade eller virkeligt gavner det. Trods et uhyre opbud af dyreforsøg inden for lægemiddelforskningen er der ikke i det sidste årti sket noget gennembrud i kampen mod vor tids civilations- og massesygdomme. Trods et enormt antal dyreeksperimentelle studier med de mest industrielle skadevoldende stoffer er miljøforureningen og den industrielle trussel mod mennesket tiltaget i forfærdende grad. Trods det, at forbruget af dyr er steget betydeligt inden for den medicinske, biologiske, zoologiske og psykologiske grundforskning har den derved erhvervede detailviden – når alt kommer til alt – ikke kunnet udmøntes til gavn for mennesket.

Den tydelige forlængelse af levealderen.
i Mellemeuropa i løbet af de sidste hundrede år, som atter og atter anføres som argument for nødvendigheden af dyreforsøg, kan ikke tilskrives dyreeksperimentielle erkendelser. Den skyldes hygiejniske forholdsregler så som forbedring af drikkevandsforsyning og kloakeringssystemet, sociale fremskridt, der har ført til formindskelse af fattigdommen og de med den forbundne sociale misforhold, ernæringsbetingede årsager, der generelt har ført til styrkelse af vort immunforsvar samt den dermed forbundne enorme tilbagegang af spædbørnsdødeligheden. Tilsvarende kan man heller ikke bekæmpe de nuværende civilisations- og massesygdomme ved stadig nye dyreeksperimenttelt udviklede farmaka og kirurgiske teknikker eller et stort opbud af erstatningsmedicin, men kun ved en forstærket udbygning af medicinske dicipliner som arbejds- og socialmedicin, epidemiologi, klinisk forskning, psykoterapi, rehabilitation og naturmedicin samt en vidtgående ændring af selvødelæggende levevis. Nytænkning og nye modeller inden for medicinen er nødvendige for at overvinde vor tids massesygdomme.

Man må i højere grad fremme nye videnskabelige metoder samt testsystemet med materiale, der ikke føler smerte, som alternativer til dyreforsøg. Disse må anvendes i praksis og anerkendes og kræves af lovgivningsmagten.
Med cellekulturer af bakterier, alger og andre mikroorganismer samt med vævskulturer kan man teste mange substansers egenskaber så som giftighed eller kræftfremkaldende, arveanlægsforandrende, fosterbeskadigende og væksthæmmende virkninger. Men der er med disse systemer også muligt at påvise forskelligste virkninger. I de sidste år har man betrådt mange fuldstændig nye veje med videnskabelige forskningsmetoder, der i modsætning til dyreforsøg giver virkelig relevante resultater for mennesket, veje, som ikke supplerer dyreforsøgene, men som langt overgår dem med hensyn til informationer.

 

Vi opfordrer til afskaffelse af dyreforsøg som tilladt metode. Vi opfordrer til, at de i lighed med ufrivillige forsøg med mennesker erklæres for tabu.
Vi opfordrer forskerne til at søge nye veje, der giver afkald på kval og død i videnskab og forskning. Vi opfordrer lægerne til at blive bevidste om, at deres opgaver i første række består i at forebygge og helbrede og ikke i ustanseligt at fordele nye medikamenter, der er baserede på millioner af dyrs lidelser og elendighed. Vi opfordrer politikerne til at ændre lovene, så at dyrene anerkendes som levende skabninger, der har krav på beskyttelse. De bør ikke misbruges som udbytningsopjekter. Vi opfordrer til en ny sundhedspolitik, der uden hensyn til enkelte gruppers økonomiske interesser gennemfører virkningsfulde forholdsregler mod sygdomsvoldende faktorer som forkert ernæring og narkotika samt mod den tiltagende miljøforurening. Menneskets helbred bør prioriteres højest af alt, og vi må lære at fremme vort legemes selvhelbredende kræfter. Vi må lære selv at tage ansvaret for vort velbefindende.

Facit: Dyreforsøg er ikke blot en grusom og derfor uetisk metode. Det er også en uvidenskabelig og forlængst overlevet metode, der i både dyrs og menneskers interesse må afskaffes hurtigst muligt og erstattes af meningsfulde og humane fremgangsmåder!

* * *

"Vivisektion er ikke til nogen nytte i medicinstudiet. Den er heller ikke til nogen nytte i fysiologistudiet, thi den viden vi i dag har om organers funktioner, har vi fra behandlingen af syge. På hospitalet, ikke i laboratoriet, har vi lært, hvilken fysiologisk rolle de enkelte organer spiller i menneskelegemet." – Dr. Paquet, tidligere inspektør ved Enfants Assistés de la Seine. New York Herald Tribune, 20.3.1904.

"Et dyreforsøg giver aldrig sikre indikationer med hensyn til resultatet af det samme eksperiment på mennesket." – Dr. Robert Koch, nobelpristager. Report of the Royal Commission 1906/12, s. 31.

"Jeg kender ikke en eneste god kirug, der har lært noget som helst af vivisektion." – Prof. Abel Des’jardins, præsident for Kirurgisk Selskab i Paris. Professor i kirurgi ved Ecole Normale Supérieure. Intransigeant, 28.8.1925.

"Man mener åbenbart, at grundlæggende sandheder kan afsløres ved dyreforsøg og derefter anvendes på syge mennesker. Da jeg er fysiolog, føler jeg mig i stand til at tage stilling til den slags påstande. Det er det rene vrøvl." – Dr. Sir George Pickering, professor i medicin ved universitetet i Oxford. British Medical Journal, 26.12.1965, s. 1615/9.

"Dyrestudier udføres, fordi loven kræver det, ikke af videnskabelige grunde. Det er ofte meningsløst at tilkende disse studier fremtidig værdi for menneskeheden – det vil sige, at det kunne være sådan, at hele vor forskning er meningsløs." – Dr. James D. Gallagher, leder af afdelingen for medicinsk forskning ved Lederle-Laboratorierne, Journal of the American Medical Association, 14.3.1964.

"Såvidt vi i dag ved, kan man ikke ved hjælp af dyreforsøg videnskabeligt konstatere lægemidlers virkning og skadelighed for mennesket." – Professor Dr. Herbert Hensel, leder af fysiologisk institut ved universitetet i Marburg. Beilage der Neuen Juristischen Wochen-Schrift in der Zeitschrift für Rechtspolitik, Heft 12, 1975.

"Praktisk taget er alle dyreforsøg statistisk set videnskabeligt uholdbare. Resultaterne fra dyreforsøg kan principielt ikke overføres på mennesket. de er værdiløse. Når humanmedicinske dyreforsøæg alligevel foretages, kan de kun anses for pseudovidenskabelige henholdsvis som alibifunktion. Med videnskab har de intet at gøre." – Dr. med Herbert Stiller og Dr. med Margot Stiller i bogen "Dyreforsøg og Dyreeksperimentatorer", 1997.

"Organerne hos dyr og mennesker viser påfaldende forskelle i følsomhed overfor kemiske forbindelser. Allergiske reaktioner som typiske menneskelige lægemiddelskader kan næppe påvises dyreeksperimentelt… Det er berettiget at spørge om, hvilke medicinske opdagelser af betydning der faktisk er kommet i stand ved hjælp af dyreforsæg. Kravet om at erstatte dyreforsøg med andre metoder, hvor det overhovedet er muligt, er påtrængende og bør understøttes af os læger." – Dr. Balz Widmer. Schweizerische Ärztezeitung, 16.8.1978.

"Man bilder de unge medicinere ind, at raske syge mennesker reagerer på samme måde som dyr, der bruges til eksperimentale formål. Denne falske forestilling har skadet lægekunsten og patienterne meget." – Dr. Erwin Like, der er en af Tysklands berømteste kirurger og forfatter til talrige medicinske værker, i bogen Die Mission des Arztes, 1930.

"Mavetarm-systemet hos mennesket er desværre helt anderledes end hos dyrene, og resultaterne af en ny maveoperationsteknik kan ikke forudsiges på grund af en ny operation på hunde." – Lederartikel i Lancet 5.5.1951, s. 1003.

"Mennesket er i mange henseender helt anderledes end nogen dyreart, der holdes i bure og underkastes alle mulige eksperimenter. Kun den kliniske videnskab kan opnå resultater." – Dr. Sir George Pickering, professor ved universitetet i Oxford. Lancet 8.11.1952, s. 895.